Til forsiden
StartSikring i fartMekanisk sikringElektronisk sikring
Vejledninger
Korrekt brug af cykelhjelmen
Cykelguide
Vedligeholdelse
Nøglebestilling
Varefaktagodkendte låse
Kompensationskampagne
Lovgivning
Video


Sikkerhed er
afhængig af
kvalitet!

Lovgivning

 

Cykelhjelme

"Cyklister med cykelhjelm reducerer sin dødsrisiko med 40 % (Andersson et al 1998)"

En godkendt cykelhjelm er en garanti for, at sikkerheden er i top. En cykelhjelm skal være CE-mærket. Hvis der sammen med CE-mærket er vist godkendelsesnummeret EN 1078, er man sikker på, at hjelmen opfylder den europæiske standard for cykelhjelme. Alle hjelme fra ABUS er EN 1078 godkendt.

Cykellygter

Alle cykler skal have lys på fra solnedgang til solopgang, og det skal bestå af mindst en forlygte og en baglygte. Lygterne skal være monteret på cyklen, og ikke på cyklisten.

Færdselsstyrelsen har en bekendtgørelse omkring lygternes styrke, lysfordeling, etc. Alle cykellygter fra ABUS er testet og godkendt efter disse foreskrifter hos DELTA.

Cykellygter må ikke bortskaffes sammen med almindeligt husholdningsaffald, og skal derfor afleveres på den nærmeste genbrugsstation. ABUS er medlem af kollektivordningen Elretur og betaler således for indsamling af elskrot.

Cykellåse

Hvert år stjæles der omkring 70.000 cykler i Danmark. Forsikringen dækker kun, hvis den fastmonterede lås på cyklen er mærket med "Varefakta". At en cykellås er mærket med "Varefakta" er en garanti for, at låsen er gennemtestet og lever op til en række skrappe krav. Du kan læse mere på Dansk Varefakta's hjemmeside, hvor du også kan se en liste forsikringsgodkendte låse på det danske marked.

 

 

 
ABUS-Gruppen Nordic A/S Egeskovvej 2A
DK-8700 Horsens
Tlf. +45 70 20 01 30
Fax +45 70 20 01 44
E-mail: mobil@abus-nordic.com
Web: www.abus.dk